top of page

Glamping på JORD

Nyd lyden af naturen, når du bor på glamping på JORD i gåafstand til den dejligste badestrand. Vores 5 tippier, jurt og tiny house har udsigt til den smukke solnedgang over havet i horisonten. Besøg vores dyr på gården - vi har heste, geder, hvalpe og killinger. Smag økologisk grønt fra køkkenhaven, lav mad ved det overdækkede udendørs fælles køkken og nyd et bad i den opvarmede udendørs bruser med udsigt til hestene. Tog i gåafstand med afgang til København. Vandreruten Halsninoen går forbi gården. Mange spændende aktiviter i området.

​​

JORD Naturgård er en økologisk drevet gård beliggende i smuk ugenert natur i Nordsjælland i gåafstand til strand og skov. Vi bor på JORD med vores fire børn og elsker at byde gæster velkommen. Vi har islandske heste, geder, hunde, høns og katte. Vi underviser i yoga, naturvejledning og afholder retreats, festivaler, markeder mm. Vi dyrker grøntsager og blomsterfrø og har et salg af egne afgrøder fra gården.

​​

Tippierne er placeret på en smuk blomstereng med udsigt til vores heste og havet i horisonten. Her er andre tippier, som lejes ud, der er placeret i god afstand til hinanden. Overnatning i tipier fra 750 kr. pr. nat.

​

  • Tipier 2 til 4 personer

  • Jurt maks 4 personer

  • Lille Skrive Ly 2 personer

  • HAV (båden) - åbner snart!

 

På glampingområdet er der fælles overdækket udekøkken, opvarmet udebruser, muldtoilet, sauna & vildmarksbad.


Vildmarksbad koster 300 kr. for 1 time (maks 5 personer) og skal bestilles 3 timer før.​

​

Sauna koster 1200 kr. for 2 timer (maks 12 personer) og skal bestilles 2 timer før.

​​

Det er muligt at bestille vegetarisk morgenmad fra JORD til bord. Koster 125 kr. pr. person og 75 kr. for børn under 8 år.​

​

Derudover kan man under opholdet bestille Lomi Lomi massage på JORD – 450 kr. for en halv time eller 650 kr. for en time.

​​

Det er også muligt at leje en af JORDs islandske heste til en guidet ridetur til skov og strand for erfarne ryttere (max 3 ryttere pr. tur).

​

Ridetur med guide koster 550 kr. for 1,5 time.


For de yngste gæster kan der lejes en lille pony til en hyggelig trækketur for 250 kr. for en time.

​

 

Søger du et sted at skrive? Et sted med ro og udsigt? Nær havet og skoven. Så kom til Lille Skrive Ly på JORD. Der er varme, lys og strøm i Lille Skrive Ly.

 

Det er muligt at booke konsulentsparring på et skriveprojekt under opholdet.

Book overnatning

Jord Naturgaard

Torupvejen 83

Hundested

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Instagram

Tak for din efterspørgsel!

bottom of page